John og Freya er endelig nået til den fredelige vandfaldsregion.
Her venter det sidste hjerte – nøglen til at kunne tage de afgørende skridt i kampen for at vende tilbage til deres egen verden.
Men selv blandt brusende vandfald og stille søer er intet, som det ser ud. At skaffe hjertet kan vise sig at kræve en pris, de måske ikke er villige til at betale.
Og hvad venter dem på vulkanøen?
Hvis de da overhovedet er i stand til at krydse det faretruende hav, der adskiller dem fra deres endelige destination i Fandos.
Ild og vand er fjerde, og sidste, bind i serien om Fandos.
Bogen findes både som paperback, og e-bog.
Køb et signeret eksemplar af bogen her
Eller:
Bag om bogen

Malthe har skabt universet ‘Fandos’, og bragt de væsner der lever der, frem i lyset.
Han har tegnet de oprindelige skitser af væsnerne, som jeg efterfølgende har finpudset, og lavet til de illustrationer der ses i bogen.
Bøger i serien



Anmeldelser
⭐⭐️⭐️⭐️⭐️ lhd_reads
Læs anmeldelse
John og Freja kæmper mod tiden og Fandos’ mærkelige væsner for at finde de sidste hjerter og dermed slippe levende ud af Fandos. De møder nogle af de smukkeste og nogle af de mest skræmmende væsner vi endnu har set. Om det lykkes for dem at slippe væk med livet i behold, må du selv læse, og det kan varmt anbefales.
Herhjemme har vi været meget begejstrede for bøgerne, og min søn nærmest råbte ad mig, når jeg stoppede med at læse, fordi han skulle i seng. Han sagde tit “Det er så spændende! Kan vi ikke bare læse videre?”
Bogen tog en meget uventet og fed drejning hen imod slutningen, og vi var helt blæst bagover. Min søn mente sagtens, der kunne komme en bog mere!
Du skal læse bøgerne om Fandos hvis du er til historier om overlevelse i en smuk men anderledes verden, der har sin egen bevidsthed, found family og om at finde hjem.
Bogen får 5 stjerner.
⭐⭐️⭐️⭐️ twirliepink
Læs anmeldelse
Efter at have fundet junglens hjerte begiver John og Freya sig videre for at finde de sidste dele, så John kan vende hjem til sin egen verden.
Det sværeste venter dem endnu.
De skal krydse havet for at nå vulkanøen.
Men hvordan gør man det, når intet må røre vandet?
Og hvad venter dem derude?
Vil de nogensinde finde hjem igen?
________
Dette er sidste bog i Fandos-serien – og det kan mærkes.
Presset er stort, tiden er knap, og selv Fandos synes at skubbe dem fremad.
Der er masser af action og tempo, og historien driver hurtigt frem.
Vi får også lov til at se en mere sårbar side af Freya, samtidig med at John virkelig træder i karakter og tager mere ansvar.
Det er tydeligt, hvor meget de begge har udviklet sig gennem deres rejse.
Og hvilken rejse det har været 🤍
Jeg må indrømme, at jeg sidder lidt ambivalent tilbage med afslutningen.
På den ene side giver den mening og runder historien af.
På den anden side føles den måske en smule let – som om jeg gerne ville have haft bare lidt mere med.
Men måske er det også, fordi jeg som voksen læser tager noget andet med end målgruppen. 😉
Uanset hvad har det været et forunderligt univers at være en del af – og det er lidt vemodigt at skulle sige farvel.
…eller er det nu også et farvel?
Måske er det nærmere et “på gensyn” 🌿✨
