John og Freya er endelig nået til den fredelige vandfaldsregion.
Her venter det sidste hjerte – nøglen til at kunne tage de afgørende skridt i kampen for at vende tilbage til deres egen verden.
Men selv blandt brusende vandfald og stille søer er intet, som det ser ud. At skaffe hjertet kan vise sig at kræve en pris, de måske ikke er villige til at betale.
Og hvad venter dem på vulkanøen?
Hvis de da overhovedet er i stand til at krydse det faretruende hav, der adskiller dem fra deres endelige destination i Fandos.
Ild og vand er fjerde, og sidste, bind i serien om Fandos.
Bogen findes både som paperback, og e-bog.
Bag om bogen

Malthe har skabt universet ‘Fandos’, og bragt de væsner der lever der, frem i lyset.
Han har tegnet de oprindelige skitser af væsnerne, som jeg efterfølgende har finpudset, og lavet til de illustrationer der ses i bogen.
Bøger i serien



Anmeldelser
⭐⭐️⭐️⭐️⭐️ lhd_reads
Læs anmeldelse
John og Freja kæmper mod tiden og Fandos’ mærkelige væsner for at finde de sidste hjerter og dermed slippe levende ud af Fandos. De møder nogle af de smukkeste og nogle af de mest skræmmende væsner vi endnu har set. Om det lykkes for dem at slippe væk med livet i behold, må du selv læse, og det kan varmt anbefales.
Herhjemme har vi været meget begejstrede for bøgerne, og min søn nærmest råbte ad mig, når jeg stoppede med at læse, fordi han skulle i seng. Han sagde tit “Det er så spændende! Kan vi ikke bare læse videre?”
Bogen tog en meget uventet og fed drejning hen imod slutningen, og vi var helt blæst bagover. Min søn mente sagtens, der kunne komme en bog mere!
Du skal læse bøgerne om Fandos hvis du er til historier om overlevelse i en smuk men anderledes verden, der har sin egen bevidsthed, found family og om at finde hjem.
Bogen får 5 stjerner.


