Drømmefanger #2 | Løvemor (2025)

Liva og Martin er blevet gift og har fået deres første barn, Leander. Da Leander slutter sig til familien, skal Liva nu ikke længere kun kæmpe for sig selv – nu har hun også ansvaret for et lille forsvarsløst menneske, som hun for alt i verden bliver nødt til at beskytte. For hvilken slags far er Martin? Da Vitus kommer til verden nogle år senere, bliver det tiltagende sværere for Liva at få familien til at hænge sammen – og at blive ved med at finde på undskyldninger for Martins opførsel. Vil det langt om længe lykkes Liva at bryde fri af Martins jerngreb? Og kan hun overhovedet beskytte sine børn? Eller har hun efterhånden mistet for meget af sig selv?
Har sådan glædet mig til en fortsættelse i serien om Liva, og endelig udkom den! Allerede fra starten kunne jeg mærke hvordan forfatteren havde udviklet sig, både på sproget og det at fortælle historien og holde læseren fast i spænding. Den første bog var en anelse stiv i det, men sådan var det slet ikke med 2’eren. Historien fik virkelig mine følelser i oprør, og jeg havde sådan lyst til at klappe Martin en. Igen, et super vigtigt emne som forfatten får frem i lyset. Det var en fantastisk efterfølger, synes faktisk den var bedre end den første bog. Jeg venter i spænding på 3’eren!
Rating: 5/5 ⭐

Følelsesmæssig hård bog at læse, men også vigtig, vedkommende og velskrevet 🥰

“Løvemor” (2025) er Maja Nór Salómon Nielsens efterfølger til sidste års “Drømmefanger”, som jeg ligesom bogen her var så heldig at have som anmeldereksemplar 👏😍

Vi følger igen Liva, der – desværre – stadig er gift med den (psykisk) voldelige Martin, med hvem hun får de to sønner Leander og Vitus. Vi ser, hvordan Martins psykiske overgreb på Liva ikke blot fortsætter og eskalerer, men også hvordan det går ud over børnene, indtil den dag Liva endelig siger stop.

Det er ikke nogen spoiler, at Liva en dag forlader sit ægteskab. Det er en hovedpræmis i både “Løvemor” og “Drømmefanger”, at vi ikke kun følger hovedsporet med udviklingen af Livas forhold med Martin, men også en form for ‘nutidsspor’, som er Livas udfordringer med at samle skårene af både sin egen psyke og sine børn op, efter hun endelig formår at forlade ægteskabet med Martin. Ukrudt forgår som bekendt ikke så let, og Martins hovedformål i livet forbliver tilsyneladende at nedgøre Liva, om de er sammen eller ej.

I den forbindelse er bogens titel “Løvemor” relevant. Livas største udfordring er nemlig at finde ind til sin indre løvemor og lade denne tage så meget over, at hun formår at forlade Martin og beskytte sine børn, inden det måske/måske ikke er for sent. Den i egne øjne så perfekte Martin aner derimod ikke, hvad en ‘løvemor’ rent faktisk er og bruger betegnelsen nedsættende om Liva i betydningen ‘hønemor’. Mit håb er, at han i den næste og formentlig sidste bog om Liva (som ifølge forfatteren skulle være på vej 😍) får at føle – og gerne på den hårde måde – hvad en løvemor rent faktisk er, og at Liva for alvor lærer at bruge kløerne!