Neurodivergens (2025)

Rating: 5 out of 5.

Det lød som noget, der væltede et sted i mørket. Miki stoppede brat midt i en bevægelse, og lyttede intenst til mørket. Det var umuligt at bestemme, hvilken retning lyden var kommet fra. Det lød til at være tæt på, men akustikken i det tomme center kunne med lethed snyde sanserne.

En lavmælt knurren fik blodet til at fryse til is i hans årer. Der var ingen tvivl – noget befandt sig i mørket sammen med ham.

Teenageren Miki lever et stille forstadsliv sammen med sine forældre. Hidtil har hans største bekymringer bestået i, hvordan han kan få sine jævnaldrende til at acceptere ham. Miki er nemlig lidt anderledes end de andre – en såkaldt neurodivergent. 

Da en dødbringende pandemi fejer henover jordkloden, befinder han sig pludselig alene, bange og overladt til sin egen skæbne i en verden, som ikke længere giver mening. 

Virussen, som har ramt verden med en altødelæggende kraft, har taget alle, han kender og elsker, fra ham – den har har imidlertid også haft andre konsekvenser – konsekvenser, som Miki snart vil erfare, kan være mere dødbringende end virussen. Noget blodtørstigt er nemlig vågnet i apokalypsens kølvand…

Er han det sidste menneske efterladt i live, eller har andre formået at overleve i denne dystopiske verden? Og kan han blive ved med at holde sig i live, når noget ligger på lur i mørket?

Bag om bogen

Da jeg første gang satte mig til tasterne og påbegyndte det enorme arbejde, det var at skrive min første bog, var drivkraften bag simpel: Ønsket om at skabe noget, der kunne komme andre mennesker til gode.

Jeg ønskede at nå ud til de mennesker, der måske kunne finde trøst og inspiration i den fortælling, jeg præsenterede dem for.

Med dette in mente har jeg skrevet ‘Neurodivergens’, som henvender sig til unge.

Ser man udelukkende på bogens store træk, har vi at gøre med en postapokalyptisk fortælling. Den indeholder både en pandemi og zombieagtige dyr – men vigtigst i fortællingen er historiens hovedperson, som netop er baggrunden for bogens titel, idet han har en autismediagnose.

Da min egen søn har autisme og nu er ved at være teenager, følte jeg, at der manglede noget litteratur, som både var spændende for ham at læse, og hvor han samtidig kunne spejle sig i historiens hovedperson. Han har i øvrigt hjulpet med de fleste beskrivelser af, hvordan et autistisk menneske ville reagere i de forskellige situationer, som forekommer i bogen.Jeg er forfatter til flere børne- og ungdomsbøger samt romaner.

Bogen henvender sig imidlertid til ALLE der godt kan lide en god apokalypse og et godt gys!

Anmeldelser

⭐⭐⭐⭐⭐ cillebooklove

Læs anmeldelse

“When Maja reached out and asked if I wanted to read her post-apocalyptic novel, I was genuinely thrilled. I knew this book would fit perfectly with the season we’re in — dark, thought-provoking, and emotional.

In Neurodivergens, we meet Miki, a teenager with autism. He thrives in his routines and familiar surroundings, but everything changes when an unknown pandemic wipes out almost everyone, leaving him completely alone. Imagine waking up to silence after chaos… no people, just the echoes of a world that once was.

As Miki struggles to survive, he encounters mutated animals — and one very special puppy. “Puppy” might be an understatement, because this creature is huge, deformed, and honestly pretty ugly. But Miki names it Beast.
Beast quickly becomes his loyal companion and a lifeline against loneliness.

The dystopian atmosphere reminded me a lot of The Walking Dead — the abandoned places, the constant tension, and that haunting feeling that something’s always lurking in the dark.

But Neurodivergens isn’t just a survival story. It’s about acceptance, difference, and the strength that comes from what makes us unique. Miki discovers that his autism — something that used to hold him back — now becomes his greatest asset. His structured way of thinking, sharp memory, and self-awareness help him navigate this dangerous new world.

Later, he meets Luka, a girl with ADHD who talks nonstop and sees the world through her own vibrant lens. Their meeting brings warmth and hope into the story. Along with Beast, they form an unexpected little family in a broken world.

I love how respectfully and insightfully Maja writes about neurodivergence.

She also weaves in small references to familiar works like The Three Musketeers and Shaun the Sheep — little touches that made me smile. The writing is smooth, easy to read, and kept me hooked from start to finish.

I also really appreciated that the very first page explains what “neurodivergence” means — such a thoughtful and educational detail.

A truly powerful and moving post-apocalyptic novel that’s not only about survival, but also about finding acceptance — both in yourself and in others.

I sincerely hope many young readers (and adults!) pick this one up.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

⭐⭐⭐⭐⭐ CLKreads_

Læs anmeldelse

4.5/5 ⭐️⭐️⭐️⭐️

Troper:
– post apokalyptisk
– Dystopisk
– Pandemisk
– Neurodivergent hovedperson
– Spænding og gys

En postapokalyptisk ungdomsbog med fokus på neurodivergens

Er du til dystopiske og post apokalyptiske bøger er denne et must at læse !

Derudover har vi en neurodivergent hovedperson hvilket jeg virkelig synes godt om da det desværre ikke er så ofte vi ser dette.
Maja forstår virkelig at sætte læseren ind i hvordan det er at være neurodivergent og autist, som vores hovedpersonen er.

Denne bog er fyldt med spænding, gru og sorger. Men er samtidig virkelig lærerig for neurotypiske personer at opleve hvordan det kan være at være neurodivergent. Men hvad endnu bedre er, så synes jeg virkelig hun har formået at sætte fokus på ikke blot hvordan det kan være at være neurodivergent men også de mange styrker som neurodivergente personer kan have.

Udover at være en virkelig spændende bog, der havde mig opslugt allerede fra start så er den som et bevis på hvorfor neurotypiske personer ikke bør skamme sig eller føle sig mindre værd end neurotypiske personer, hvilket er hvad der gør jeg elsker denne bog !

Dog skal man være opmærksom på at bogen også omhandler emner der kan være “triggering” for nogle personer.

Jeg var så heldig at modtage et smukt anmelder eksemplar af BoD bod_danmark tusind tak 🙏🏼


⭐⭐⭐⭐ Bogbjerget

Læs anmeldelse

Hvis du leder efter din næste apokalyptiske læsning så stop her!
Sat i en verden hvor Miki føler sig mere alene end nogensinde, grundet en avanceret virus som han er immun overfor, må han trække på alle midler for at overleve.
Denne bog er ikke ‘bare’ en verden-går-under bog. Vi følger Miki, som har autisme og derfor ser meget anderledes på alting, klare sig igennem en ren ødemark af et dansk landskab. Samtidig bliver man som læser mere klog på hvilke udfordringer Miki står overfor og gennem minder fra en svunden tid, hjælper Miki os igennem flere scenarier som er svære for en neurodivergent hjerne.

Bogen sætter af i et voldsomt tempo når virussen spreder sig som en steppebrand og efterlader alt øde. Miki har nu ét mål, at finde sine bedsteforældre, og sikre sig de er i live. Den lange rejse bliver i bogen også, for mig, ret lang. Der er passager med lidt for lavt tempo, men jeg synes bogen alligevel kommer efter det længere fremme i fortællingen. Det er svært at beskrive disse tempo udsving uden at afslører for meget, men bogen har virkelig potentiale til at være en gyser sat i denne apokalyptiske verden.
Sproget er utrolig billedligt, blodigt og meget makabert til tider, men det holder stilen hele vejen igennem.
Jeg kan varmt anbefale bogen til den ældre del af den unge generation, og til alle der nyder en ordenlig omgang apokalyptisk læsning med blodigt indhold.
Bogen er ikke for sarte sjæle, men uanset hvad synes jeg du skal Neurodivergens en chance.
You might learn something 😉

⭐⭐⭐⭐/5


Misjelreads

Læs anmeldelse

En dødbringende virus har lagt verden øde. Mennesker er forsvundet, livet som vi kender det er væk, og tilbage står teenageren Miki – alene i mørket. Han er anderledes end andre, han har autisme og er en såkaldt neurodivergent – det modsatte af neurotypisk. Og det, som før gjorde ham udsat, kan nu vise sig at være hans styrke. Eller… måske hans undergang?

For i kølvandet på pandemien er noget andet vågnet. Noget blodtørstigt. Noget, der knurrer i mørket.

🦠 Neurodivergens af Maja Nór Salómon Nielsen er rendyrket dystopi, hvor stemningen er mørk og intens, og hvor ensomhed, frygt og overlevelse sidder dybt i læseren. Men samtidig er det også en fortælling om at føle sig anderledes. Maja skriver med både nerve og nærvær, og du mærker hurtigt Miki under huden. Du mærker hans angst, hans håb, hans forsøg på at forstå en verden, der er brudt sammen – og hans kamp for at holde fast i noget menneskeligt, midt i al umenneskeligheden.

Er du også vild med dystopier hvor verden bryder sammen? Fortællinger som både rummer spænding, mørke og håb, og som stiller de store spørgsmål om samfund, frihed og menneskelig natur.
Neurodivergens er skrevet til unge som føler og tænker på andre måder, end man typisk gør, men den er i særdeleshed skrevet til dem, som er klar på en god apokalypse 💥

Man sidder tilbage og kan ikke lade vær med at spørge sig selv: “Hvad ville du gøre, hvis alle andre var væk?”


laes.en.bog

Læs anmeldelse

Jeg synes det var en god bog der helt klart kan anbefales. Det er ikke en genre jeg normalt vælger, så derfor var det også anderledes at læse. Den kan klart anbefales til unge, der er vild med zombie og postapokalyptiske scenarier!


Fenjascorner

Læs anmeldelse

En postapokalyptisk ungdomsroman om Miki, der alene rejser gennem et øde, men farefuldt land på jagt efter andre overlevende efter en voldsom pandemi, der ramte verden og udryddede menneskeheden på få dage.

Det er en dyster fortælling om overlevelse mod alle odds og om at knytte relationer, hvor det virker mest usandsynligt.

Bogen hedder Neurodivergens, da hovedpersonen er autist og vi får indblik i hans udfordringer og forcer. Jeg ved ikke, om historien havde været væsentlig anderledes, hvis hovedpersonen havde været neurotypisk. Men bogen tilbyder repræsentation af neurodivergente, som ellers kan være svære at få øje på i den brede litteratur.

Tak for at få lov at læse med. Maja Nór Salómon Nielsen skriver godt og spændende.


One Reply to “”

Hvad syntes du?