Engang imellem har jeg, i høj grad brug for, at mikse tingene lidt op.
Når jeg trænger til en pause fra det skrevne ord, tegner jeg. Og nogen gange dukker der en idé op, midt i tegneriet.
Jeg er ligeså stille begyndt at lave de første tegninger til en ny børnebog.
Emnet er knap så muntert, da den kommer til at handle om, at skulle sige farvel til sit kæledyr.
Ideen kom i kølvandet på, at vi selv sagde farvel til vores gamle hund for cirka et halvt år siden. Det var ualmindeligt hårdt, både for mig, men i høj grad også for børnene.
Bogen ligger som bi-projekt, da jeg stadig arbejder på at få ‘Dystopia’ færdig, men lige pludselig er den færdig 😉


